Bag om Escalate
Escalate Advertising & Marketing er et mindre mediebureau med base i Randers centrum. Bureauet har eksisteret siden medio 2008 - i starten som freelancere og med eget CVR-nummer, samt en mand stærkere, siden starten af det nye årti. Bureauet består i dag af indehaveren, Gün Üret, samt tre freelancere, der henholdsvis arbejder med grafisk produktion og design, journalistisk arbejde (tekstforfatteri, pressemeddelelser og salgsbreve) og en programmør, der tager sig af alt vedrørende back-end og teknisk konfiguration. Rammerne for bureauet er relativt nye. Kompetencerne og erfaringen derimod, er tilegnet gennem flere års arbejde med, og interesse for, online markedsføring, web- og konverteringsoptimering. Dette er også den væsentligste grund til vores succes; vi er nemlig knalddygtige til det vi laver og er opmærksomme på, at holde et højt serviceniveau hele vejen igennem samarbejdet. Hos Escalate forstår vi, at hver virksomhed er forskellig. Vi har kun få automatiserede processer og tilrettelægger derfor alle forløb individuelt. Det betyder, at du får en skræddersyet løsning, fri for ubrugelige og fordyrende led; Vi skærer alt det overflødige væk, og beholder kun det, der er værdiskabende for dine kunder og dig som virksomhedsejer. Vi arbejder hele tiden med den målsætning for øje, at forbedre din virksomheds indtjeningsgrad så meget som muligt. Du kan læse nærmere om vores forretningsgrundlag, handelsbetingelser og socialpolitik via menuen til venstre. Hvis du har en konkret forespørgsel, så er du mere end velkommen til at sende os en besked, enten via mail eller vis kontaktformularen til højre. Vi svarer på alle henvendelser i løbet af 24 timer. Du kan også gribe telefonen og ringe på 28345242, for en uforpligtende samtale.
|