Forside SEO Linkbuilding

Linkbuilding / Linkbygge

Linkbuilding (oversættes ”linkbygge”) er et af de vigtigste parametre indenfor søgeordsoptimering og en uundværlig del af ens strategi, hvis målet er at komme til tops i Google. Linkbuilding går i al sin enkelhed ud på, at skaffe links pegende mod ens egen hjemmeside, fra andre sider. Linksne kan komme fra artikler, kommentarer på blogindlæg, forumposts eller venner og forretningspartneres respektive hjemmesider. Aktiv linkbuilding er at skrive indhold, der publiceres på andres hjemmesider, mens passiv linkbygge er at skrive kvalitetsindhold på ens egen hjemmeside, som de besøgende ønsker at linke tilbage til, fra deres egne blogs og hjemmesider. En meget udbredt taktik for passiv linkbuilding er ”linkbaiting”. Dette handler om at skabe unikt, opsigtsvækkende indhold, ud over det sædvanlige, som dine besøgende har lyst til at dele med deres besøgende. Hvis linkbaiting gøres ordentligt, så er det den mest (omkostnings-)effektive måde at få backlinks på.

Forskellige typer af links

Links er dog ikke bare links. Der findes flere forskellige typer links. De mest almindelige er do-follow og nofollow. De der giver værdi i søgemaskinernes øjne, er do-follow links. Disse sender en del af sidens pagerank videre til din, hvilket hæver din sides autoritet. Populært kaldes den værdi, din side får, for ”linkjuice”. Nofollow links findes også rigtig mange steder på internettet. No-follow på udgående links i kommentarer, er standard i mange CMS-systemer som f.eks. Wordpress og Joomla. Nofollow links bør dog ikke undgåes, da de stadig har en potentiel værdi, hvis en besøgende skulle finde din kommentar interessant nok, til at denne klikker sig videre. Google opdaterer også hele tiden deres algoritmer, og det er ikke utænkeligt, at de kigger på en sides forhold mellem do-follow og nofollow links, i vurderingen af hjemmesiden.

Du kan få en række plugins til din webbrowser, som kan vise hvilken type links forskellige hjemmesider kører med. Lav en søgning på Google efter ”link plugin” eller lignende.

Ankertekster og linkrelevans

Linkbuilding kan foretages på mange måder. Den bedste effekt opnås, hvis ens link, er i en relevant kontekst med en god ankertekst. Ankerteksten på et link er den tekst der vises, som man kan klikke på. Ankerteksten bør være det søgeord, du gerne vil rangere på. Søgeordene kan findes ved hjælp af en søgeordsanalyse.

Derudover bør man have en stor spredning på de sider, der peger mod ens eget. Ens hjemmeside er meget sårbar, hvis man f.eks. kun har indgående links fra linkkataloger. Hvis Google vælger at ændre deres algoritme og ”devaluere” linkværdien fra linkkataloger, mister man sine surt tjente placeringer. Værdien fra linkkataloger blev for øvrigt devalueret i starten af 2011, hvilket understreger vigtigheden af, at få backlinks fra så forskelligartede sider som muligt.

Naturlig linkbuilding

Den aktive linkbygning skal desuden se naturlig ud. Googlerobotten, der gennemsøger alle hjemmesider er ikke dum. Den fatter naturligvis mistanke, hvis den finder 100 nye indgående links mod din hjemmeside den ene dag og ingen de næste to måneder. Start med et enkelt link om dagen og optrap dit linkbyggearbejde gradvist.

 

Escalate monthly

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, Escalate monthly, og få ebogen "101 Facebook Tips" gratis.




Skal vi tales ved?

Find os på Facebook